Min første knipletræf

2025-03-01

Sikke en dag :D og virkelig en let stressende morgen, så nu vil jeg fortælle jer hvad der er sket i dag.

Hunden på stationen

I morges stod jeg op kl 4, ja jeg kunne ikke så godt sove, for jeg glædede mig så meget til at komme til mit første knipletræf. Så jeg brugte morgen på at bruge noget af min AuDHD energi af, så jeg er nemmere at være sammen med en hel dag.

Jeg tager på togstationen så jeg er der 6:30, jeg skulle lige have penge på rejsekortet. Jeg ser så en Husky, som går ind og ud igen sammen med en, som jeg så tror er dens ejer.

Jeg går ned til perronen og venter på toget, også kommer den selv samme husky igen, dette synes jeg er mærkeligt. Så jeg sidder og holder øje med den i 5 mins tid, men ejeren kommer ikke. Dette synes jeg er mærkeligt, snakkede med nogen på stationen og de alle skulle med toget før mig, så vi aftaler jeg bliver ved hunden og finder ud af noget. Som tiden gik blev jeg ret nervøs, og jeg ringede 114. Jeg forklarede dem hvad der forgik, og bad dem om at afhente hunden, så den ikke løb ud på skinnerne for jeg skulle med toget kl 7:33. De var lidt modvillige men jeg fik dem overtalt. Kl 7:27 kommer 2 søde betjente og fortalte dem om hvad der forgår. Jeg har så efterfølgende imens jeg ventede på dem, fundet ud af at hunden har kørt 4 stationer fra dens hjem af. Nogen havde lagt et opslag op om den på en facebook side. De scanner chippen på hunden, og tager den med som jeg skal med toget. Den kommer på Dyre Intranettet. Ejeren findes så efterfølgende samme morgen. Så huskyen er kommet godt hjem igen, den var simpelthen smuttet uden de havde opdaget det.

Jeg kommer til Aulum og rigtig hygger mig sammen med 19 andre søde damer. en uforglemmelig dag, i forhold til hunden, men jeg var sammen med nogen venner, lærte nye at kende. Vi snakkede og bare hyggede os allesammen.

Jeg tager i hvert fald til næste år til knipletræf i Aulum :D